Her får du hjælp
Drømmer I om mere nærhed og forståelse for hinanden?

Vores Parforhold giver jer støtte på flere måder: Tag et Par-tjek og få indsigt i jeres relation, ring til Partelefonen for personlig rådgivning, tilmeld jer den gratis Parguide med praktiske redskaber til hverdagen, eller lyt til podcasten “Vores Parforhold” for inspiration og nye perspektiver.


Rådgiveren levede sig ind i min problemstilling og kom samtidig med sit perspektiv, og det var en hjælp.
– Anonym bruger af Partelefonen
Partelefonen
Vi lytter. Vi rådgiver. Vi hjælper jer videre.

Alle par møder udfordringer – det handler om at finde ordene for at finde hinanden. På Partelefonen hjælper vi samtalen i gang. Uanset om I ringer sammen eller hver for sig, og intet er for stort eller småt at tale om.


Parguiden
Få viden. Få råd. Få nye handlemuligheder.
Parforhold kræver pleje – også når det er svært at finde ordene. Parguiden er et mailforløb, der giver ny viden, råd og refleksion til jeres parforhold – sendt direkte til jeres indbakke hver femte dag. I kan til enhver tid afmelde jer igen med et enkelt klik.
Jeres mails har den perfekte længe. Og jeg glæder mig altid til næste gang, de kommer.
– Anonym bruger af Parguiden

Podcast
Det gode, men vanskelige forhold
Fantastisk nogle gange, forfærdeligt andre gange. De fleste kan nok nikke genkendende til den beskrivelse af parforholdet.
Ofte stillede spørgsmål
Vores Parforhold er et univers med hjælp og inspiration til parforholdet.
Med Vores Parforhold kan du:
- Tage et Par-tjek og få en rapport, der giver dig indblik i styrkerne og udfordringerne i dit parforhold. Bor du i én af vores samarbejdskommuner, er Par-tjek tilgængeligt og gratis for dig. Læs mere
- Skrive dig op til Parguiden – et guidet mailforløb med ugentlig inspiration til dit parforhold. Parguiden er tilgængelig og gratis for alle. Læs mere
- Lytte til podcasten ’Vores Parforhold’, hvor eksperter taler om emner som sex, tillid, og forældresamarbejde og kendte par fortæller om op- og nedturene i deres parforhold. Lyt på Spotify eller Apple
- Ringe til Partelefonen – en anonym og gratis telefonrådgivningslinje. Partelefonen er tilgængelig og gratis for alle. Læs mere her
- Udforske små film, læse artikler om parforhold, få gode råd og meget mere inspiration her på hjemmesiden.
Vores Parforhold er et univers med hjælp og inspiration til parforholdet på flere niveauer. Det er både til par, som ønsker at styrke alt det gode, de allerede har sammen, og til par, som har større udfordringer og brug for mere intensiv hjælp.
Mange af vores tilbud på siden her er gratis og tilgængeligt for alle par i hele Danmark. Men vil man f.eks. tage et Par-tjek skal man være bosat i en af vores samarbejdskommuner samt bo sammen med sin partner og have hjemmeboende børn under 18 år. Vores Parforhold er også tilgængeligt for par, der venter sig, og bor i en af vores samarbejdskommuner.
Par-tjek er en slags tilstandsrapport – bare for jeres parforhold.
Spørgeskemaet i Par-tjek stiller spørgsmål til otte områder, som forskning viser er særligt afgørende for trivsel i et parforhold. De otte områder er også dem, som I møder i Parforholds-huset. Områderne er:
- Opmærksomhed
- Konflikthåndtering
- Sex
- Forsoning
- Forældresamarbejde
- Forpligtelse
- Tillid
- Følelsesmæssig intimitet
Når både du og din partner har udfyldt spørgeskemaet, kan I se jeres unikke Par-tjek rapport.
Par-tjek er et forskningsbaseret værktøj udviklet på baggrund af førende dansk og international forskning i, hvad der skaber trivsel i parforholdet.
OBS: For at tage et Par-tjek skal man som par være bosat i en af vores samarbejdskommuner.
Læs mere om Par-tjek her
Par-tjek er kun tilgængeligt og gratis i vores samarbejdskommuner.
Uanset din bopælskommune er der her på siden en masse inspiration til dig, der ønsker at styrke parforholdet. Du finder små film, gode råd, podcasts, forskningsbaseret viden, en telefonrådgivningslinje – og det er tilgængeligt og gratis for alle.
Man kan først påbegynde besvarelsen af Par-tjek, når man er blevet koblet sammen med sin partner i vores system. For at gennemføre et Par-tjek kræver det, at man inviterer sin partner fra sin profilside, når man logger ind. Når partneren har oprettet sin egen profil via invitationsmailen, sammenkobles parret i systemet, hvorefter Par-tjek kan begyndes.
Partelefonen er Danmarks største telefonrådgivningslinje for par. Her får du anonym og gratis rådgivning til dit parforhold, uanset hvor du bor i landet.
Frivillige telefonrådgivere, der alle har en psykologfaglig eller anden relevant baggrund, taler med dig om det, der fylder i dit parforhold. Det kan være hverdagens konflikter eller de store svigt og utroskab. Uenigheder om børneopdragelse eller om sex. Tvivlen eller længslen efter at føle sig set.
Der er ikke noget, der er for stort eller for småt at bringe frem i samtalen. På Partelefonen er der tid til hver enkelt henvendelse, og rådgiverne gør deres bedste for at hjælpe jer videre.
Ring til Partelefonen på 44 144 146
Du kan ringe: Mandag kl. 15-18 • Tirsdag kl. 12-15 • Onsdag kl. 12-15 • Torsdag kl. 15-18
Læse mere om Partelefonen her.
Parguiden er et mailforløb, som sender viden og inspiration om parforhold – direkte i din indbakke.
Det er Stephanie, Susanne, Steen og Mattias – fire psykologer fra Styrk Familierne– der står bag udviklingen af Parguiden. Med Parguiden kan du bl.a. blive klogere på emner som sex, kommunikation, tillid, forpligtelse og meget mere. Alt sammen områder, som forskning har vist, er særligt afgørende for at skab et godt og trygt parforhold.
Tilmelder du dig Parguiden, får du en mail hver femte dag. Du kan til enhver tid afmelde dig, og ellers stopper Parguiden automatisk efter et halvt år.
Man skriver sig op til Parguiden individuelt og ikke som par. Det giver dog god mening at invitere sin partner med. På den måde kan I dele inspirationen med hinanden og i fællesskab arbejde for at passe på jeres parforhold.
Desværre havner mails fra Parguiden nogle gange i spamfilteret. Derfor anbefaler vi, at man tjekker sit spamfilter og opretter Parguiden som kontakt i sit adressekartotek/mailprogram. Så bør mails fra Parguiden komme direkte ind i indbakken hver gang.
Det er også muligt, at brugeren har fået skrevet sig op med en forkert mailadresse, og derfor skal prøve at skrive sig op igen.
Nogle par kan have en grad af udfordringer, der kræver mere intensiv og længerevarende hjælp. Disse par tilbyder Vores Parforhold også hjælp til i form af adgang til f.eks. et online selvhjælpskursus, der løber over 6-8 uger eller parterapi med en kommunalt ansat terapeut.
For potentielt at få adgang til yderligere hjælp, skal man som par først tage et Par-tjek. Viser jeres Par-tjek – i kombination med en faglig vurdering fra en psykolog – at I kunne have gavn af mere hjælp, vil I automatisk blive kontaktet af vores psykolog-team med henblik på tilbud om yderligere hjælp.
Dette gælder for borgere i vores samarbejdskommuner og tilbydes i et tæt samarbejde med Styrk Familierne og Aarhus Universitet.
Er man som par bosat uden for vores samarbejdskommuner, er man altid velkommen til at kontakte os i Styrk Familierne, hvis I har brug for hjælp. På vores hjemmeside kan man se alle vores tilbud til par.
Vores Parforhold er et gratis univers, der er tilgængeligt for alle borgere i Danmark. For at kunne tilgå Par-tjek skal man dog bo i en af vores samarbejdskommuner.
Udviklingen af Vores Parforhold er finansieret af Samfonden.
Alt indhold og typer af hjælp du kan finde på Vores Parforhold, bygger på forskning, høj faglighed og mange års parterapeutisk erfaring. Dette er sikret via et tæt samarbejde mellem psykologer fra Styrk Familierne og forskere fra Aarhus Universitet.
Indholdet på hjemmesiden, i Parguiden og i Par-tjek tager udgangspunkt i følgende otte faktorer i parforholdet: Opmærksomhed, konflikthåndtering, forsoning, forældresamarbejde, sex, tillid, forpligtelse og følelsesmæssig intimitet.
Når disse faktorer er valgt, skyldes det, at der er bred international enighed blandt forskere om, at netop de har en afgørende betydning for vores trivsel i parforholdet.
Vores Parforhold er også inspireret af en række professorer, psykologer og forskere herunder følgende:
- Psykolog og professor Andrew Christensen har udviklet Integrativ Behavorial Couple Therapy (IBCT) eller på dansk: Integrativ Adfærdsterapi for Par. Denne metode er internationalt anerkendt og evidensbaseret.
- Psykolog og professor James Cordova har med udviklingen af the Marriage Checkup været pioner på området for feedback til par, og desuden har han understreget betydningen af følelsesmæssig intimitet.
- Psykolog og professor Brian Doss har – sammen med Andrew Christensen – været front runner, hvad angår udviklingen af evidensbaserede selvhjælpsprogrammer til par online.
- Psykolog og professor John Gottman har pointeret opmærksomhedens betydning i parforholdet og introduceret en husmetafor, som hjælper til at forstå parforholdets glæder og udfordringer på en ny og mere overskuelig måde.
Bag Vores Parforhold står psykologer og parterapeuter fra NGO’en Styrk Familierne. Vi har mange års specialiseret erfaring med at hjælpe par til større trivsel. Desuden har vi et tæt samarbejde med “Forskningsenhed for par- og familieforskning” ved Aarhus Universitet, som laver forskning baseret på data fra Vores Parforhold.
Med Vores Parforhold ønsker vi at formidle de vigtigste pointer fra forskningsfeltet og fra vores egen praktiske erfaring – til gavn for både voksne og børn.
Vores Parforhold er økonomisk støttet af Samfonden, Trygfonden og Social-og Boligstyrelsen.