En måde at forpligte os på er, når vi lover os selv og hinanden, at vi vil kæmpe for at bevare parforholdet. Det gælder også, når vores parforhold opleves udfordrende, og når ydre omstændigheder som f.eks. et stort arbejdspres, sygdom, børn eller en dårlig økonomi belaster relationen.

Parforholdet er ikke en uafhængig størrelse adskilt fra andre ting i livet. Der er mange faktorer uden om parforholdet, som præger vores relation, og som kan være med til at forklare, hvorfor vi nogle gange oplever forhindringer som par.

Skal vi klare os igennem de hårde tider, kræver det, at vi har en forpligtende tilgang til hinanden. Når vi er fast besluttet på at holde sammen, kan vi mere trygt møde de forskellige udfordringer, der dukker op, ligesom vi kan undgå at overreagere på små, irriterende hverdagshændelser.

Træf forpligtende valg

Forpligtelse hænger i høj grad sammen med de valg, vi træffer. Selv om to mennesker lever i et parforhold, betyder det ikke, at alle andre potentielle partnere forsvinder fra jordens overflade. Men det er op til os selv, hvordan vi vælger at se på alternativerne.

Tænker vi ofte på, hvordan det mon ville være sammen med en anden partner, sker det nemmere, at vi lader os tiltrække af andre. Det svækker vores engagement i parforholdet og i den partner, vi har valgt.

Når mange oplever, at det kan være svært at træffe forpligtende og bindende valg, skal det bl.a. ses i sammenhæng med den kultur, vi lever i. Her opfordres vi på mange måder til at tænke i udskiftning.

Den polske sociolog Zygmunt Bauman har pointeret, at vores forbrugerkultur er kendetegnet ved et ’brug-og-smid-ud’-princip, som også er kommet til at præge vores forhold til hinanden.

Når parforholdet ikke synes at møde vores behov, præges vi til at tænke, at vi med fordel kan udskifte vores partner med en anden, der i højere grad kan give os det, vi længes efter. Det er normalt at tænke sådan, men ikke så konstruktivt.

Forskning viser, at forpligtede par ofte tænker anderledes. De er mindre optagede af de mange muligheder og ser også de knapt så tiltagende sider ved alternativer. De hænger ikke over hækken for at studere det såkaldt grønnere græs på den anden side, men samler tankerne om at pleje deres egen græsplæne bedre.

Tilfredse par finder ro og taknemmelighed i at være sammen med den partner, de har valgt, og formår i det store og hele at acceptere hinanden som dem, de er.

Skal vi give tilfredsheden i parforholdet de bedste betingelser, må vi derfor øve os i at vælge vores partner til og sætte pris på ham eller hende.

Med det taknemmelige blik kan vi få øje på, hvor godt et menneske, vores partner er, og hvor god en forælder, han eller hun faktisk er. Frem for at stirre os blinde på alternativerne, kan vi bevare evnen til at værdsætte det gode, vi allerede har, og opdage den støtte, tryghed, glæde og udvikling, som det langvarige og forpligtende parforhold giver os andel i.

Når alt kommer til alt, er dette positive fokus afgørende for vores egen og vores partners trivsel, og ikke mindst sikrer det tilfredsheden i parforholdet.

Træf forpligtende valg

Det kan give en tryghed, hvis vi tydeligt og med jævne mellemrum fortæller hinanden, at vi har en forpligtende tilgang til parforholdet. Det kan eksempelvis have en god effekt ind imellem at praktisere det, der kan kaldes for ’re-commitment’, hvor vi gentager for hinanden, at vi satser 100% på parforholdet – også på den lange bane.

Særligt i vanskelige perioder kan det være vigtigt at sige noget om vores forpligtende tilgang. Det er netop i disse situationer, vi har brug for at vide, at den anden ikke er på vej væk.

Her kan vi tydeliggøre overfor hinanden, at vi ønsker, at parforholdet skal holde. Som at sige: ”Jeg har brug for dig”, ”Jeg er her for dig”, ”Jeg elsker det, vi har skabt sammen”.

En anden måde at udtrykke vores forpligtelse på er ved at tænke mere i ’vi’ end ’jeg’.

Forskere har fundet ud af, at der i langvarige, forpligtede parhold ofte er en stærk par-identitet. Her er man et hold bestående af to individer, som møder problemer som ’vi to mod problemet’ frem for ’mig mod dig’.

En par-identitet kan vokse ud af positive ”bindinger” som børn, bolig og økonomi. Men vi udvikler også en stærk par-identitet, når vi engagerer os i hinanden.

Forpligtelsen vokser, når vi giver af os selv – især hvis det sker uden forventning eller krav om at få noget tilbage. Formår vi det, styrker det ikke alene forpligtelsen som en bærende mur i parforholdet. Det højner også sandsynligheden for, at parforholdet kan holde igennem et helt liv.

Giv udtryk for din forpligtelse

Det kan give en tryghed, hvis vi tydeligt og med jævne mellemrum fortæller hinanden, at vi har en forpligtende tilgang til parforholdet. Det kan eksempelvis have en god effekt ind imellem at praktisere det, der kan kaldes for ’re-commitment’, hvor vi gentager for hinanden, at vi satser 100% på parforholdet – også på den lange bane.

Særligt i vanskelige perioder kan det være vigtigt at sige noget om vores forpligtende tilgang. Det er netop i disse situationer, vi har brug for at vide, at den anden ikke er på vej væk.

Her kan vi tydeliggøre overfor hinanden, at vi ønsker, at parforholdet skal holde. Som at sige: ”Jeg har brug for dig”, ”Jeg er her for dig”, ”Jeg elsker det, vi har skabt sammen”.

En anden måde at udtrykke vores forpligtelse på er ved at tænke mere i ’vi’ end ’jeg’.

Forskere har fundet ud af, at der i langvarige, forpligtede parhold ofte er en stærk par-identitet. Her er man et hold bestående af to individer, som møder problemer som ’vi to mod problemet’ frem for ’mig mod dig’.

En par-identitet kan vokse ud af positive ”bindinger” som børn, bolig og økonomi. Men vi udvikler også en stærk par-identitet, når vi engagerer os i hinanden.

Forpligtelsen vokser, når vi giver af os selv – især hvis det sker uden forventning eller krav om at få noget tilbage. Formår vi det, styrker det ikke alene forpligtelsen som en bærende mur i parforholdet. Det højner også sandsynligheden for, at parforholdet kan holde igennem et helt liv.