På baggrund af flere studier kan der peges på gode grunde til bevidst at aftale med hinanden, hvornår vi har sex frem for at vente på, at det sker spontant. Vi kan også eksperimentere med at vække begæret igennem forspil, eller vi kan afsøge andre måder til at skabe mere spænding i sexlivet.

Det kan også være værdifuldt at tale om, at målet ikke hver gang behøver at være en orgasme, men at berøring og fysisk nærhed kan være et mål i sig selv.

Har man igennem en kortere eller længere periode ikke haft sex, kan berøring netop være med til at kickstarte den seksuelle intimitet i parforholdet og sikre, at den fysiske forbindelse holdes ved lige.

Lær at håndtere afvisninger

Det seksuelle kan være med til at skabe glæde, tryghed og nærhed. Men samtidig kan det være med til at såre på et dybere plan.

Mange par kender det mønster, hvor den ene ofte tager initiativ til sex, og den anden ofte afviser det. Med tiden kan der opstå et mønster, der kaldes for ’initiativ-afvisning’-mønsteret.

Hvis man gentagende gange føler sig afvist, kan man føle, at man er forkert og enten har for meget lyst eller ikke er værdsat. Hvis man derimod gentagende gange må afvise, kan man føle sig presset til at vise lyst, selv om den ikke er der. Man kan også få følelsen af at være skyldig i at begrænse sexlivet for den anden.

Med tiden vil et sådant mønster gøre det sværere og sværere at tage initiativ til sex, og sexlivet kan langsomt gå i stå.

Gør vi os umage med at give og modtage en afvisning på en nænsom og kærlig måde, bliver det nemmere at tage hånd om de afvisninger, som er en del af vores seksuelle samspil.

Tør vi samtidig tage hul på en samtale om, hvad der ligger til grund for ’initiativ-afvisning’-mønsteret, kan vi midt i en sårbar situation lykkes med at bevare en tæt kontakt til hinanden uden at miste glæden i forholdet.

Tal med din partner om sex

Af erfaring ved vi, at par ofte bliver tøvende, når det kommer til at tale om sex med hinanden.

Grænsen for privathed er naturligvis forskellig fra person til person. Men mange par undlader at tale om det sexliv, de deler med hinanden – til trods for at det er i parforholdet, at denne samtale har størst relevans.

Psykologisk set findes der en god forklaring. Det er nemlig, når vi sætter ord på vores seksuelle præferencer og dybeste længsler, at vi blotter os selv allermest, og det er her, vi risikerer at blive afvist. For mange er det et sårbart sted at stille sig, og derfor undviger vi ofte samtalen.

Problemet er, at vi let kan komme til at gå ud fra, at vi ved, hvad den anden ønsker. I bund og grund kender vi dog ikke vores partners seksuelle ønsker, før vi har spurgt, uanset hvor godt et kendskab vi ellers har til hinanden.

Vi mennesker forandrer os livet igennem, og det samme gør vores seksualitet. Den præges af den livsfase, vi befinder os i, vores liv i øvrigt og vores forhold til os selv og hinanden.

Det kræver mod at turde dele sine bekymringer, fantasier og seksuelle ønsker med sin partner. Men når vi vover at tale om sex med hinanden, er vi ikke udelukkende overladt til en gættekonkurrence. Så kan vi bedre bevæge os i retning af det (sex)liv, vi drømmer om og længes efter.