PARFORHOLDETS 1. RUM
FØLELSES-MÆSSIG INTIMITET
FØLELSESMÆSSIG INTIMITET
Når alt kommer til alt, handler det om at være så tæt forbundet, at vi kender hinanden som dem, vi inderst inde er.
Det kræver arbejde at forblive følelsesmæssigt forbundne – ofte bevidste handlinger!
Lea og Laura
Følelsesmæssig intimitet er husets loftsrum. Luften og atmosfæren fra hele huset stiger opad, så det er her, vi mærker, hvordan vi overordnet har det med hinanden.
5 typiske udfordringer for FØLELSESMÆSSIG INTIMITET
- Jeg føler ikke, jeg kan være mig selv, når jeg er sammen med min partner.
- Jeg undlader at fortælle min partner, når han eller hun har irriteret eller såret mig.
- Jeg føler ikke, jeg kan sige til min partner, når noget tynger mig.
- Min partner giver mig sjældent støtte og opbakning, når jeg har brug for det.
- Jeg føler, jeg skal passe på med, hvad jeg siger og gør, når min partner er i nærheden.
- Jeg føler ikke, jeg kan være mig selv, når jeg er sammen med min partner.
- Jeg undlader at fortælle min partner, når han eller hun har irriteret eller såret mig.
- Jeg føler ikke, jeg kan sige til min partner, når noget tynger mig.
- Min partner giver mig sjældent støtte og opbakning, når jeg har brug for det.
- Jeg føler, jeg skal passe på med, hvad jeg siger og gør, når min partner er i nærheden.
ARTIKEL
I det gode parforhold findes en særlig nærhed
Følelsesmæssig intimitet er nærheden til et andet menneske, der virkelig kender os som dem, vi inderst inde er.
Det er en oplevelse af kendskab, accept, nærhed og kontakt. Den følelsesmæssige intimitet vokser, når vi viser eller fortæller vores kæreste eller ægtefælle noget, der er betydningsfuldt eller sårbart for os, og vi bliver mødt med varme og forståelse.
Når vores partner tager godt imod det, vi bringer frem, tør vi også en anden gang dele af vores inderste tanker. Når vi samtidig selv tager imod vores partners sårbare fortællinger med varme og forståelse, muliggør vi, at han eller hun vil dele mere med os.
Den følelsesmæssige intimitet kan vokse ved, at vi deler mere og mere og gradvist kommer tættere på hinanden.
Billedligt talt bygger vi en bro mellem hver vores indre verden.
Forskning viser, at det er denne særlige forbindelse til vores partner, der er afgørende for, at vi kan trives i forholdet på den lange bane.
Ifølge den amerikanske forsker James Córdova er der tale om ”en simpel proces, men den er selve hjertet i det, der er mellem to mennesker. Uden følelsesmæssige intimitet er der kun en fjern forbindelse, følelsesmæssig udmarvning og oplevelsen af afmagt.”
Intimiteten skal vedligeholdes
Mange oplever en intens opbygning af følelsesmæssig intimitet i begyndelsen af et parforhold, hvor alt ved den anden som regel opleves nyt, spændende og positivt.
Over tid kan den følelsesmæssige intimitet dog få ringe kår i takt med, at børn kommer til, børn flytter ud, arbejdslivet, vennerne og fritiden ændrer karakter. Som tiden går, kan vi i hverdagens stress og jag glemme at opdatere hinanden på, hvad der rører sig bag facaden, og vi får ikke investeret tid og energi i hinanden.
Nogle gange sker det, at vi langsomt og næsten ubemærket driver i hver vores retning, mens vi er optagede af hver vores forskellige gøremål.
Billedligt talt er det som to færger, der sejler fra havn med kun en lille forskel i kursen. Over tid betyder denne lille forskel i kursretning, at færgerne driver længere og længere væk fra hinanden, hvis ikke de i tide får rettet op og vendt skuderne mod hinanden.
En dalende følelsesmæssig intimitet kan opleves som en ensomhed, hvor vi gradvist glider fra hinanden eller mister kendskabet til hinanden.
Skal vi lykkes med at bevare den følelsesmæssige intimitet, må vi blive ved med at vedligeholde den bro, der forbinder vores indre verdener. Vi må blive ved med at vende os opmærksomt mod vores partner, engagere os i at forbinde os med hinanden og finde viljen til igen og igen at gøre en indsats for at forstå, hvem den anden inderst inde er.
At lukke døren til sit hjerte er en form for følelsesmæssigt selvforsvar, hvor man forsvarer sig mod at blive forladt eller svigtet
Åbn døren til dit hjerte
At bevare den følelsesmæssige intimitet kræver en villighed til at vove risikoen for at blive såret. Men nogle gange sker det, at vi aktivt vender os bort fra den følelsesmæssige intimitet i et forsøg på at undgå den smerte, vi før har oplevet i parforholdet eller i tidligere relationer.
Selv den bedste kæreste eller ægtefælle kan ikke til enhver tid være perfekt, empatisk og nænsom. At være tæt forbundet med et andet menneske over lang tid indebærer uundgåeligt en risiko for at blive såret eller skuffet. Jo mere vi åbner vores hjerte, desto større er også risikoen for at blive såret.
Her kan det ske, at den ene så at sige smækker døren til sit hjerte i for at undgå smerte eller skuffelse. På den anden side af døren står ofte en partner, som kan opleve det lukkede hjerte som en pludselig afstand eller kulde.
At lukke døren til sit hjerte er en form for følelsesmæssigt selvforsvar, hvor man forsvarer sig mod at blive forladt eller svigtet.
Det kan umiddelbart føles mere trygt, for derved undgår man at skulle forholde sig til de sårbare følelser. Men den lukkede dør kommer med en pris. For afviser man risikoen for at blive såret, afviser man samtidig at komme følelsesmæssigt tæt på sin partner, og så er der ofte kun længsel og ensomhed tilbage.
Accepter jeres forskelligheder
Det er ikke usædvanligt, at man har forskellige behov for følelsesmæssig intimitet.
Alle mennesker har behov for en vis grad af nærhed og en vis grad af uafhængighed fra andre. Men nogle mennesker har brug for lidt mere nærhed og andre lidt mere uafhængighed.
For nogle par bliver et tilbagevendende mønster, at den ene trækker i retning af mere nærhed, mens den anden trækker i retning af mere uafhængighed. Det frustrerende er, at det er en selvforstærkende proces, så jo mere den ene presser på for mere nærhed, jo mere øges den andens behov for det modsatte – og omvendt.
Dette mønster kan vise sig i diskussioner om, hvorvidt man som par skal bruge mere tid sammen eller mere tid hver for sig.
Når vi indleder et forhold, kan vores forskelligheder indgå i den umiddelbare fascination og tiltrækning, der bringer os sammen. Selv hvis vi på dette tidspunkt har øje for vores forskelligheder, sker det nemt, at vi blot affejer det som bagateller. Vi tænker måske, at vi ikke er så forskellige endda, eller at vores partner nok vil ændre væremåde eller gå på kompromis med tiden.
Over tid kan disse forskelligheder dog ændre betydning. Det bliver måske tydeligt for os, at vi ikke begge kan få opfyldt vores behov på samme tid. Behovet for mere nærhed flugter ikke altid så godt med behovet for mere uafhængighed, og dette kan føre til uenigheder og en manglende forståelse for hinanden.
Uanset hvor godt et match, vi er, er vi grundlæggende to forskellige mennesker, og vi kan ikke forvente, at vores indbyrdes forskelligheder altid går godt i spænd. Vi kan heller ikke forvente, at vores forskellige behov altid vil komplementere hinanden.
Skal vi skabe et velfungerende parforhold, hvor begge parter trives, må vi derfor lære at håndtere vores forskelligheder. Når alt kommer til alt, gør vi det bedst, når vi undlader at forsøge at ændre hinanden og i stedet accepterer, at forskellen er der – og ellers prøver at møde hinandens behov, så godt vi kan.
Besøg hinandens ø
Fordi vi i bund og grund er to forskellige mennesker, kan vi ikke altid gætte os frem til, hvordan den anden har det, eller hvad han eller hun tænker.
Derfor kan det være en rigtig god idé at sætte tid af til at ”besøge hinanden”, hvilket kan illustreres ved to ø-landskaber med en bro imellem. Den udfordring, vi står overfor i parforholdet, er at bygge bro mellem øerne og besøge hinanden, så vi ikke bare står på hver vores ø og råber til hinanden uden en lyttende tilstede.
Selv om vi måske tænker, at vi kender hinanden godt, kan vi prøve at overveje, hvor mange procent vi med sikkerhed kender af de oplevelser, tanker og følelser, vores partner har haft de seneste tre dage.
I virkeligheden kender vi måske kun en lille procentdel af hinandens verdener – en verden som jo også er i konstant forandring.
Skal vi bevare en stærk forbindelse, må vi derfor blive ved med at bygge bro til hinanden. Det gør vi ved at lytte nysgerrigt til den andens tanker, oplevelser og synspunkter, svare med indlevelse og engagement og oprigtigt forsøge at forstå hinandens indre verden.
På den måde lærer vi os selv og vores partner bedre at kende, og vi får styrket nærheden og forbindelsen til hinanden, som er så afgørende for vores glæde og tilfredshed i parforholdet.
Tilmeld dig
Tilmeld dig Parguiden
Styrk dit parforhold og få mails med masser af inspiration – direkte i din indbakke.
Se et eksempel på en mail her
Vi glæder os til at dele vores bedste inspiration med dig.
4 GODE RÅD
Sådan fremmer du følelsesmæssig intimitet
Del dine inderste tanker og følelser med din partner
Det er ved at dele jeres inderste tanker og mest sårbare følelser med hinanden, at I kan bevare den følelsesmæssige nærhed, som er livsnerven for al trivsel og glæde mellem to mennesker.
Gør en indsats for at kende din partner
Kun ved at lytte med oprigtig interesse, kan du lære din partner at kende, som han eller hun inderst inde er. Også de tanker og den adfærd, som kan virke irriterende eller mærkelige, og som du (endnu) ikke helt forstår.
Fortæl din partner, når du er blevet såret
Selv den bedste kæreste eller ægtefælle vil komme til at såre dig. Det kan ikke undgås. Men i stedet for at smække døren i, kan du forsøge at fortælle din partner om det, der gjorde ondt – uden bebrejdelser.
Kig hinanden i øjnene
Beslut jer for – uden ord – at kigge hinanden i øjnene. Sådan rigtigt. Og gerne i 45 sekunder. Det er ikke lang tid, men det kan alligevel skabe en helt særlig oplevelse af samhørighed.
Læs mere om
FØLELSESMÆSSIG INTIMITET
Et igangværende ph.d.-projekt på Aarhus Universitet sætter fokus på hjælp-til-selvhjælp
Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet har modtaget endnu en