Et mønster kaldes ’krav-tilbagetrækning’. Her forfølger den ene et emne – f.eks. at den anden bruger for mange penge på indkøb eller ikke fylder opvaskemaskinen på den rigtige måde – og stiller måske krav om forandring. Den anden vil ofte forsøge at trække sig og forsøger at undvige samtalen ved f.eks. at kigge på sin telefon, tale om noget andet eller gå væk.

Mønsteret er selvforstærkende, for jo mere den ene presser på, jo mere trækker den anden sig – og omvendt.

Et andet typisk mønster er ’kritik-forsvar’, hvor den ene går til angreb med kritik, mens den anden forsvarer sig eller går til modangreb. En sådan diskussion kan begynde med små ubetydelige uenigheder. Men den kan eskalere til et niveau, hvor vi lader os rive med af vores følelser og begynder at råbe ad hinanden, giver hinanden skylden eller forsøger at såre hinanden.

Endelig kan det ske, at vi havner i et mønster af ’tilbagetrækning-tilbagetrækning’. Her har begge givet op, og ingen orker eller tror på, at der kommer noget godt ud af diskutere problemet.

I dette tilfælde kan det se fredeligt ud på overfladen. Men selv om der er et fravær af konflikt, kan der opstå en stor distance og ensomhed i forholdet, når vi ikke får talt ordentligt sammen.

Hvis man kan genkende sig selv og sit parforhold i ét eller flere af disse samspilsmønstre, er man ikke mærkelig, og ens parforhold er ikke nødvendigvis dårligt eller tæt på et brud. Der er netop tale om typiske mønstre, fordi det er nogle, langt de fleste par havner i fra tid til anden.

Problemet opstår, hvis disse mønstre får fat i os i en sådan grad, at vi igen og igen havner i opslidende konflikter med hinanden. Med tiden vil det skabe en afstand mellem os og vores partner, som gør, at vi måske helt undlader at tale sammen om vigtige ting og opgiver at løse vores konflikter på en god måde.

Undersøg, hvad der ligger bag konflikten

Nogle gange opstår konflikter ganske enkelt, fordi vi er trætte, travle eller ikke har fået talt særligt meget med hinanden i den seneste tid.

Andre gange hænger konflikter sammen med vores forskelle i personlighed, hvor eksempelvis den udadvendte i parforholdet kan lade sig irritere over den indadvendtes måde at være på og omvendt.

Eller det kan have sin forklaring i tidligere oplevelser, hvor smertefulde erfaringer fra vores barndom eller tidligere forhold bliver vakt til live i relationen til vores partner.

Diskuterer vi, om toiletbrættet skal være oppe eller nede, eller hvis tur det er til at gå ud med skraldet, kan det i første omgang virke harmløst og ubetydeligt. Men opstår sådanne diskussioner igen og igen, skyldes det ofte, at der gemmer sig et dybere og mere sårbart tema under overfladen.

Der er studier, der viser, at hovedparten af vores konflikter bliver aktiveret af sårbarheder, vi selv har med i bagagen.

Det kan være, vi ikke følte, vi fik lov til at komme til orde som barn, eller at vi ikke kunne leve op til vores forældres forventninger og krav. Disse dybere følelser af at være forkert eller utilstrækkelig kan vores partner mange år efter komme til at vække i os, så det resulterer i en konflikt.

Får vi ikke taget hånd om de underliggende temaer, som ligger bag tilsyneladende mindre irritationsmomenter, vil de blive ved med at vende tilbage. Med tiden kan det forårsage vrede og tristhed hos os og også føre til destruktive skænderier, der skader parforholdet.

Søg den gode samtale

Alle, der lever i et parforhold, kan nikke genkendende til, hvor opslidende og stressende det kan være, når vi har konflikter med vores kæreste eller ægtefælle. Det udfordrer vores humør, nattesøvn og effektivitet på jobbet. Vi bliver ganske enkelt mindre nærværende og mindre konstruktive udgaver af os selv.

Når noget er svært imellem os, har det også stor betydning for børn, som kan rammes af bekymring og tristhed, når de voksne skændes, eller når stemningen i hjemmet er ubehagelig.

Det gavner derfor hele familiens trivsel, hvis vi forsøger at afværge unødvendige diskussioner og forhindrer, at konflikter eskalerer på en uhensigtsmæssig måde.

Et af de væsentligste redskaber til at håndtere konflikter handler om at være i stand til at have gode samtaler med hinanden, hvor vi anerkender den andens ret til at tænke og føle, som han eller hun gør.

At anerkende den andens perspektiv betyder ikke, at vi er enige i alt, eller at det, vi selv oplever, er forkert. Det betyder, at vi er interesserede i og villige til at forstå, hvad den anden oplever.

Vi kan alle mærke det gode i, når nogen for alvor lytter til os, anstrenger sig for at forstå og i det hele taget viser interesse i det, vi siger.

At forsøge at lytte til og forstå vores partner indebærer, at vi for en stund sætter vores egne tanker og meninger til side for netop at være nysgerrig efter, hvad den anden siger. Det kræver, at vi nogle gange tier stille og ikke afbryder, når vores partner taler.

I en tilspidset konflikt, hvor følelserne er i kog, får vi nemmere sagt ting, vi fortryder bagefter. Så meget desto mere er det afgørende, at vi undlader at kommentere og korrigere det, vores partner siger, som vi er uenige i.

Når det er vores tur til at fortælle, er det ofte en god idé at koncentrere os om, hvad vi selv tænker om situationen i stedet for at tale om vores partners eventuelle (dårlige) hensigter. Her gælder det om at formidle vores budskab uden at være dømmende eller anklagende overfor den anden.

Skal vi undgå, at små skænderier udvikler sig til store konflikter, handler det med andre ord om at sikre, at vi kan have samtaler, hvor vi både lytter opmærksomt til hinanden og formår at tale respektfuldt.

Målet er nemlig ikke, at vi på alle områder skal være enige. Men dét at forstå hinanden – og hvorfor det nogle gange går galt imellem os – danner grundlag for, at vi kan bevare en respekt og nærhed, som er afgørende for vores trivsel og tilfredshed i parforholdet.