For psykolog og forsker i Enhed for Par- og Familieforskning ved Aarhus Universitet, Hanne Nørr Fentz, har tallet 350 længe stået og blinket i horisonten. Det er nemlig antallet af par, som forskerteamet skal rekruttere for at lave valid forskning på Step 2-tilbuddene Parfokus og bogforløb. Nu er de 350 par kommet i hus, og for Hanne Nørr Fentz og hendes kolleger er jagten på svar i data for alvor gået i gang. Svar, der forhåbentlig kan gøre en forskel for børnefamilier.

Interview foretaget af kommunikations-og presserådgiver Ellen Nybo

Vil du starte med at forklare, hvad det er, I helt overordnet er i gang med at undersøge med de 350 par?
Helt overordnet undersøger vi, om de to indsatser på Step 2, Parfokus og bogforløb, er virkningsfulde – og om der er forskel på, hvor godt de to indsatser virker eller hjælper par. Vi ser på niveauet af parforholdstilfredshed og niveauet af konflikt og undersøger, om niveauet flytter sig, når parrene får hjælp. Vi laver både en før-måling, en post-måling (lige efter endt forløb), en måling tre måneder efter parret er færdigt med et forløb og igen 12 måneder efter endt forløb. Så vi følger dem over en lang periode, hvor vi kontinuerligt spørger ind til en række parametre, som har med parforholdstilfredshed og konfliktniveau at gøre.

Hvordan har I konkret grebet rekrutteringen af de 350 par an?
Hvert eneste par har henvendt sig via hjemmesiden voresparforhold.dk, hvor de har taget et Par-tjek, og ud fra inklusionskriterierne (bl.a. at man skal have moderat til høj grad af utilfredshed i parforholdet for at blive tilbudt hjælp på Step 2) har vi i forskerteamet ringet dem op og fortalt, at de har mulighed for at få yderligere hjælp. Samtidig har vi spurgt dem, om de var villige til, at vi trækker lod om, hvorvidt de skal have Parfokus, have bogforløb eller komme på en venteliste i 8 uger, hvorefter du har frit valg mellem bogforløb og Parfokus. Og det vil langt de fleste par gerne være med til.

Hvad er årsagen til, at I trækker lod imellem, hvilken type hjælp parrene får?
Det er den bedste metode til at sige noget om, hvorvidt indsatsen virker. Når vi fordeler folk tilfældigt, er der samtidig en række faktorer, som også bliver tilfældigt fordelt. Det er f.eks. faktorer som alder, motivation, grader af konflikter, antal børn, hvilke kommuner de kommer fra osv. Hvis par selv kunne vælge, hvilken type hjælp de ville have på Step 2, ville det være sværere at lave ”ren” forskning på data, for der kunne være nogle af de ovennævnte faktorer, som kunne påvirke resultaterne. Det kunne f.eks. være, at det var de mest ressourcestærke forældrepar, som valgte Parfokus, og at det var denne faktor, der drev en positiv effekt frem for programmet i sig selv. Den slags usikkerheder kan vi rense for, når vi kører lodtrækningsforsøg.

Hvilke svar forventer I, at der gemmer sig i data fra de 350 par?
Vores hypotese er, at Parfokus har en bedre effekt end bogforløbet, og vi har en antagelse om, at bogforløb har en bedre effekt end at stå på venteliste. Vi har tidligere undersøgt dette, men bare med et lille sample, så vi har en indikation på det allerede.

Det giver mening, at Parfokus og bogforløb kan hjælpe par, men kan det hjælpe par at stå på en venteliste?
Vi har ikke en forventning om, at det at stå på en venteliste i sig selv har en positiv effekt på parforholdet, men dette får vi svar på ved at inkludere denne betingelse. Man kunne f.eks. formode, at alene dét, at man som par er blevet enige om at tage imod hjælp (også selvom man venter på den), kan booste parforholdsglæden lidt. Parrene kan også bruge ventetiden på at tale mere sammen om Par-tjek-rapporten eller læse Parguiden osv. Så det kan have en lille positiv effekt at stå på venteliste.

Hvad håber du, at danske børnefamilier kan bruge jeres forskning til?
Denne undersøgelse vil give et tydeligt svar på, om selvhjælpsforløb som Parfokus og bogforløbet forbedrer trivslen og reducerer konflikter imellem forældrene – og også om det smitter af på børnenes trivsel. Det er vigtig viden, da vi så med relativt få ressourcer kan hjælpe rigtig mange børnefamilier til større trivsel. Vi ved også, at mange par er glade for og nogle gange foretrækker online formater og selvhjælp, da parterapi ofte er dyrt og logistisk besværligt. Det at kunne dokumentere, at selvhjælpsforløb er virkningsfulde, vil blot understøtte, at disse tilbud kan ses som vigtige alternativer til parterapi (eller som et første skridt inden parterapi).

Til sidst: Hvor stort er det for jer at have rekrutteret de her 350 par?
Det er en stor, glædelig og vigtig milepæl. Det afslutter én fase af vores forskning i Vores Parforhold, og nu går vi ind i en anden fase, hvor vi går væk fra lodtrækning og tilbage til, at parrene selv må vælge, hvilken type hjælp de vil have på Step 2. Samtidig ligger der for os som forskerteam et kontinuerligt arbejde i at følge op på de her 350 par og få publiceret, hvad data viser. Vi har en stor tro på, at det, vi udbreder til danske børnefamilier, rent faktisk også har en effekt. Og med denne forskning kan vi forhåbentlig dokumentere, at det ikke bare er noget, vi trækker op af lommen – nej, der er reelt et kæmpestort, grundigt forskningsarbejde bag, som påviser, at Parfokus og potentielt også bogforløbet er virkningsfulde indsatser for børnefamilier.