Da Katrine og Thomas for knap et år siden stod et svært sted i deres parforhold, var tanken om at gå til parterapeut ikke specielt attraktiv. Efter et Par-tjek blev de tilbudt et Parfokus-forløb, og denne type hjælp viste sig at være netop det, som parret havde brug for i deres forhold. Vi har talt med Katrine om hvordan Parfokus-forløbet hjalp dem.

Interview foretaget af kommunikationsmedarbejder Ellen Nybo

Hvordan hørte I om Vores Parforhold?
Vi fik en besked på Aula via skolen, om at det var et tilbud i Syddjurs kommune, hvor vi bor. Vi har været sammen i 23 år og har to børn sammen, og lige da den Aulabesked kom, stod vi et sted, hvor vi havde det rigtig svært i vores parforhold. Derfor blev vi enige om at prøve. Det var ligesom nu eller aldrig.

Hvordan greb I det an?
Det startede med, at vi tog et Par-tjek, og da rapporten kom, var jeg nok overrasket over, at det trods alt ikke så værre ud, mens Thomas tænkte, ”er det virkelig så slemt”. Så der stod vi to lidt forskellige steder. Men ikke så længe efter, blev vi ringet op fra én fra Vores Parforhold, og så kom vi på venteliste til yderligere hjælp. Da de otte uger var færdige på ventelisten, valgte vi Parfokus.

Hvordan var det at være på venteliste?
Vi ville nok gerne have været i gang med det samme, så det var lidt træls med venteliste. Men vi brugte noget af ventetiden på at tale om nogle af de problemer, som Par-tjek rapporten afslørede. Så vi var et bedre sted, da vi endelig kom i gang med Parfokus, end da vi blev meldt til.

Hvorfor valgte I Parfokus?
Det der tiltalte os ved Parfokus var, at der var en vejleder på, og vi blev forpligtet på nogle datoer og deadlines, så vi fik tingene gjort. Og så var det godt for Thomas, at der var en vejleder, som kunne hjælpe ham med samtaleteknikken og forklare den del. Jeg kunne også have forklaret ham den del, for den havde jeg fra starten bedre styr på end ham, men det fungerede klart bedst, at det var en vejleder og ikke mig, som skulle ”lære” ham om samtaleteknikker.

Hvad tænkte I om, at Parfokus var et online-baseret hjælpeprogram?
Jeg var bange for, at det ville være for overfladisk, men det synes jeg ikke, at det var. Thomas kan have det svært med terapeuter og psykologer ift. at sige tingene helt ærligt over for dem, så det var fedt, at Parfokus var mindre terapeutbaseret og mere onlinebaseret, for det er han vant til i sit arbejde. Derudover så var det også primært mig, der skulle høre, hvad han sagde, så det gjorde det mere privat. Når vi havde vejleder, så var det rigtig trygt for Thomas, og vi synes begge to, at vejlederen var superdygtig. Hvis der var uklarheder imellem os eller andet, kunne hun hjælpe, og så tog hun også styringen på samtalen. Det var rart.  

Hvad har I lært af Parfokus?
Vores fokusområde var kommunikation. Vi blev klar over, at hvis vi skulle få et bedre forhold, så skal vi kunne tale sammen. Og der er vi nået milevidt fra, hvor vi var, inden vi gik i gang. Vi er blevet meget bedre til at tale sammen, om de svære tinge – men også bare tale sammen i hverdagen. Vi er blevet bedre til at være åbne og tale om både det svære og det nære, og den der tale-lytte teknik, som vi lærer på Parfokus, bruger vi nok lidt ubevidst i samtalen med hinanden i hverdagen. Nogle gange er vi faktisk blevet overraskede over, at vi ikke er blevet uvenner, og det er fordi, vi har brugt tale-lytte-teknik. Pointerne med at lade den ene tale og den anden lytte og derpå lade den lyttende gentage, hvad der blev sagt, det er en ting, som sidder i os nu.

Er der andet, som du vil fremhæve, der har hjulpet jer?
Vi er blevet bedre til at sætte tid af til at tale om parforholdet. Det ved vi nu, er noget vi skal bruge tid på sammen. Vi har ikke etableret et fast tidspunkt til at tale om parforhold, men vi er blevet bedre til at sige ”på søndag må vi lige tale om det her sammen”. Inden Parfokus-forløbet var det nok sådan, at bægeret flød over indimellem, og så var vi enten gode til at udskyde konflikten eller det endte i et stort skænderi.

Hvordan kan I mærke, at I har været igennem Parfokus på familien som helhed?
Der er langt færre konflikter, og det er jeg sikker på, at børnene sætter pris på. Særligt vores store dreng kan vi mærke det på – ikke konkret, men det har uden tvivl en betydning for ham. Det har også hjulpet på vores kommunikation, og det smitter af på børnene, fordi vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi taler til og med dem. Særligt Thomas er blevet bevidst om, at det har en betydning, hvordan vi taler med børnene.

Var der nogle ulemper ved Parfokus?
Vi kunne egentlig godt have brugt, at man blev tvunget til at arbejde videre med næste emne i programmet. Vi havde mange rum i Parforholdshuset, der var røde, og vi ville egentlig gerne have set på nogle af disse rum også, men vi er ikke kommet i gang med næste frivillige del af Parfokus, hvor vi kunne have set på nogle af disse emner. Så vi kunne enten have brugt lidt mere tid med vejleder, eller at vi skulle have en deadline for hvornår, vi skulle have gennemført det, for hvis der er endeløs deadline, så får vi ikke gjort det.

Hvad synes du overordnet om denne måde at få hjælp til parforholdet på?
Vi har været meget glade for det. Det er et koncept, hvor vi ikke behøver at møde fysisk frem til noget begge to, hvilket er godt, for det er svært at koordinere med børn osv. Og så giver Parfokus meget mere ejerskab over hjælp-delen – altså vi skal selv have samtalerne, og det har givet os noget ansvar, som jeg ikke er sikker på, at vi ville have taget, hvis det var ved en parterapeut.

OBS: Katrine og Thomas har ønsket at være anonyme til denne artikel. Derfor har vi også udeladt deres efternavne og ændret i et fornavn. Vi er bekendt med deres rigtige identitet.