Tredje rapport om Vores Parforhold er netop offentliggjort fra Aarhus Universitet. De fleste resultater er – heldigvis – ikke overraskende, men ét fund kalder på handling, mener forsker og psykolog Tea Trillingsgaard.

Interview foretaget af kommunikations-og presserådgiver Ellen Nybo

Allerførst: Hvordan har det været at lave rapporten?

Det er altid megaspændende at lave sådan en rapport. Forskning er en form for sæsonarbejde, og den bedste sæson er den, hvor vi høster data. For som forsker går der altid lang tid fra, at man sår, til man høster data. Rapporten er den første frugt af både såning og høst, så det er en god og spændende oplevelse.

Det er tredje gang, at I udgiver en rapport om VP – er det virkelig stadig så spændende, hvad der gemmer sig i tallene?

Ja, det er det faktisk. For hver rapport bliver vi naturligvis mere trygge i, at konklusionerne er robuste, men man kan aldrig vide sig helt sikker, for det er jo nye data, vi høster for hver evalueringsrapport med nye familier i nye kommuner. Hvis der er noget, vi ved fra forskningen, så er det, at tidlige stærke resultater kan smuldre, når en indsats skaleres. Vi kan f.eks. ikke vide, om de første kommuner bare var undtagelsesvist gode. Det sagt, så har vi efterhånden nogle meget klare forventninger til, at forældrepar får det bedre efter indsatsen, for det har vi kunnet se tidligere.

Hvad vil du fremhæve af resultater fra rapporten som et eksempel på, at indsatsen stadig virker?

Jamen bl.a. er fremmødeprocenten og gennemførselsprocenten for forældreparrene på både Step 2 og Step 3 meget høj, og det vidner om, at vi rammer et behov hos forældrene rigtigt og i tide. Fra andre sammenlignelige indsatser til par ved vi, at pars hjælpsøgning følger devicen ”for lidt”, ”for sent” og ”for de få”. Så det er positivt, at Vores Parforhold i den grad ser ud til at gøre det modsatte.

Rapporten viser også, at vi finder et sammenligneligt udbytte efter indsatsen for forældrepar, uanset hvilket tilbud parrene får efter Step 1. Det vil i praksis sige, at både Step 2 og Step 3 er et relevant og godt tilbud, som forældrene har gavn af.

Men er Step 3 så ligegyldigt, hvis man kan få det lige så godt af et Step 2-forløb som et Step 3-forløb?

Nej, det er bestemt ikke ligegyldigt med Step 3, det er faktisk præcis det modsatte. Hele baggrunden for, at vi kan bruge Step 2, er, at vi har Step 3. For rapporten viser nemlig, at de par, som kommer på Step 3, er par, som har en højere grad af psykisk og økonomisk sårbarhed og ofte et eskaleret konfliktniveau med fysisk aggression. Og det er par, som kræver professionel hjælp fra terapeuter med uddannelse og erfaring, altså langt flere ressourcer at hjælpe. Så når vi kan se, at parrene har samme udbytte af både Step 2 og Step 3, så skal man selvfølgelig forstå, at parrene har helt forskellig grad af vanskeligheder fra en start og også har modtaget helt forskellig type af hjælp. Det ville være fagligt og etisk uansvarligt at sende disse par til et Step 2-forløb, hvor der ikke er samme tætte grad af opfølgning og støtte, som der er på Step 3.

Rapporten viser også, at 70 procent af forældrene, der deltager i Vores Parforhold, har børn i alderen mellem 0 og 6 år. Hvad siger det tal dig?

Det viser flere ting, synes jeg. Først og fremmest viser det, at der bliver gjort et godt og solidt forebyggende arbejde i kommunerne for at nå ud til forældrene så tidligt i deres forældreskab som muligt. Og det er virkelig vigtigt.

Så ved vi, at småbørnsårene er hårde for parforholdet. Mere end halvdelen af alle brud, som børn oplever, sker, før de fylder 6 år. Så det afspejler tallet selvfølgelig også; altså at det måske er det tidspunkt i parforholdet, hvor man har mest brug for hjælp og derfor også opsøger det.

Endelig har vi forskning, som tyder på, at yngre par har bedre gavn af indsatser end ældre par. Det handler nok om, at ældre par har mere fastlåste mønstre. Et konfliktmønster kan udvikle sig til en fælles vane, som årene går. Det er relativt nemmere at give en effektiv hjælp, hvis parrets vanskeligheder er i en mere dynamisk fase.

I har også undersøgt forældreparrenes baggrund (uddannelse, alder m.m.) i rapporten – hvad opdagede du her?

Jeg blev positivt overrasket over, at kommunerne har så godt fat i særligt mødre på tværs af sociale forskelle. Det vidner om et engagement i udbredelsen af indsatsen, som sikrer lige adgang. Samtidig er der et fund med fædrene, som kalder på handling. Vi kan se en underrepræsentation af fædre, der har grundskole eller kortere uddannelse. Det er faktisk kun 27 procent af de mænd, som benyttede sig af Vores Parforhold i perioden, vi har data fra, som har denne baggrund. Til sammenligning er tallet 48 procent for kvinder. Så kvinderne har vi godt fat i – uanset uddannelsesbaggrund, men i mindre grad mændene. Jeg håber, at der med disse resultater kommer nogle kreative forslag til, hvordan vi sikrer lige adgang for mændene også.

Her til sidst: Rapporten viser, i lighed med sidste evalueringsrapport, at parforholdstilfredshed og konflikthåndtering forbedres signifikant efter endt forløb. Nogle bemærkninger til det?

Det er generelt vanskeligt at opnå store forandringer som følge af forebyggende indsatser i praksis, så vi er (igen) meget tilfredse med resultaterne. Til gengæld er der en begrænsning i resultatet forstået på den måde, at vi lige nu ikke kan afgøre, hvad det er, som gør, at parforholdstilfredshed og konflikthåndtering forbedres så markant. Vi kan ikke skelne, om det kun er selve indsatsen, der skaber denne ændring, eller om der også er andre ting, som spiller ind, f.eks. tiden i sig selv, det at være del af et forskningsprojekt eller blot det at have ”besluttet” sig for at gå i gang med at søge hjælp. Så lige nu tør vi ikke sige, at disse resultater er kommet på grund af de konkrete indsatser i Vores Parforhold, men den formulering håber jeg at kunne give, når vi udgiver den reelle forskning, hvor vi bl.a. har lodtrækningsforsøget inkluderet.

Fem fakta fra rapporten:

• Rapporten er baseret på data fra 712 forældrepar, der tog et Par-tjek fra april 2024 til marts 2025.
  • Forældrepar i indsatsen lignede baggrundsbefolkningen, hvad angår mødres uddannelse, økonomisk sårbarhed og anden herkomst end dansk.
  • Fremmødeprocenten var 82 % for selvhjælpsforløb (Step 2) og 89,7 % for parterapi (Step 3).
  • Gennemførselsprocenten var 78,8 % for selvhjælpsforløb (Step 2) og 89,7 % for parterapi (Step 3) for fremmødte forældrepar.
  • Parforholdstilfredshed og konflikthåndtering var signifikant forbedret efter forløb på både Step 2 og Step 3.

Læs hele rapporten her: Rapport