Hvilken type hjælp vil par helst have på Step 2?

Et igangværende ph.d.-projekt på Aarhus Universitet sætter fokus på hjælp-til-selvhjælp delen af Vores Parforhold. Læs interviewet med psykolog og ph.d. -studerende Nanna Fensman Lassen herunder.

Interview foretaget af kommunikationsmedarbejder Ellen Nybo

Hvad går ph.d.-projektet ud på?
Jeg undersøger i virkeligheden flere forskellige ting. En del af det jeg undersøger, handler om den organiserende model, vi bruger i Vores Parforhold: Step Care-modellen. I Vores Parforhold er Stepped care-modellen primært en progressiv model; altså de fleste vil komme ind på Step 1, og så vil nogen komme videre til Step 2 og 3. Men man kan lave modellerne på mange måder. I andre lande, der bruger Stepped Care-modeller til angst og depression, har de f.eks. specialister, der laver en indledende udredning og derefter sender folk videre til andre steps. Der kan være flere ulemper ved at lave såkaldt assessment først – det er blandt andet dyrt og tidskrævende, og i forhold til par, så har vi faktisk nogle rigtig gode selvhjælpstilbud, som mange par kan have gavn af – også de par der har det relativt svært.  

Så jeg vil gerne undersøge, om der kan være en risiko for at par, der har det rigtig svært, kan komme til at takke nej til et tilbud på Step 2, fordi de måske tænker ”selvhjælp er ikke nok for os”. Og så ende med aldrig at få den hjælp, de kunne have fået.  Så kommer vi med hjælp-til-selvhjælp på Step 2 til at lave en barriere for nogle par, som har det svært? Og skal man så lave modellen på en anden måde?

Hvad er metoden?
Det er ret simpelt. Vi undersøger de par, som har taget et Par-tjek på step 1, og som lever op til kriterierne om at komme på Step 2. Jeg undersøger, hvem der siger ja og hvem der siger nej. Hvor mange takker ja og hvilken sammenhæng har sværhedsgraden af deres parforholdsproblemer for om de takker ja og nej.

Hvad undersøger du ellers, som knytter sig til Vores Parforhold?
Så undersøger jeg også hvilken type af selvhjælp parrene vælger. På Step 2 kan parrene enten få hjælp fra et onlineprogram kaldet ”Parfokus”, eller et bogforløb der tager udgangspunkt i bogen ”Pas på parforholdet”. I øjeblikket tildeles typen af hjælp til parrene uden de selv har nogen indflydelse på valget. Vi har dog lavet en særlig gruppe af par, kaldet ”venteliste par”. De par kan efter otte uger på en venteliste, selv vælge hvilken type af hjælp de vil have; altså bogforløb eller Parfokus. Og så kan de ovenikøbet også vælge, om de vil have støtte fra en vejleder undervejs eller selv klare det hele. Undersøgelsen går altså ud på at se på, hvad folks præference for selvhjælp er.

Og så har du også et tredje studie, der knytter sig til Vores Parforhold?
Ja, og det er mere kvalitativt. Jeg er nysgerrig på, hvilke konkrete oplevelser og erfaringer par har med Parfokusforløbet.  Så jeg interviewer par og undersøger hvilke erfaringer, de gør de sig. Hvilke muligheder og begrænsninger oplever de? Og hvad er det ud fra deres perspektiv, som det her program kan bidrage med?

Hvornår forventer du at kunne offentliggøre nogle resultater af dine undersøgelser?
Jeg afslutter efter planen min ph.d. i januar 2027. Men løbende skulle der gerne komme nogle artikler, der beskriver nogle af resultaterne. Det bliver spændende.