De første iagttagelser af Vores Parforhold

Portræt Hanne Nørr Fentz

Interview med Hanne Nørr Fentz, ph.d. og aut. psykolog, Aarhus Universitet.

”Vi forventer at kunne dele de første foreløbige resultater af indsatsen i en midtvejsrapport i foråret 2024. Men allerede nu observerer vi, hvordan par gør brug af de gratis tilbud i Vores Parforhold, som foldes ud på tre niveauer med både folkeoplysende tiltag, web- og bibliobaseret selvhjælp og mere intensiv hjælp som parterapi,” fortæller psykolog Hanne Nørr Fentz.

Hun er ansat ved Aarhus Universitet, og hun er en del af forskningsenheden på Psykologisk Institut, som undersøger effekterne af indsatsen på familiers trivsel. Sammen med sine kollegaer – og med lektor Tea Trillingsgaard i spidsen – følger hun virkningen af Vores Parforhold i de fire samarbejdende kommuner.

Hvilke tilbud vælger par på Step 2?
I den aktuelle indsats har par i samarbejdskommunerne gratis adgang til Parguiden, Partelefonen og andre øvrige tilbud på Step 1. Par kan også få adgang til gratis tilbud på Step 2 og Step 3, men det forudsætter, at de først har taget et online Par-tjek, som potentielt kan åbne for mere hjælp.

”På Step 2 kan par frit vælge mellem enten et bogforløb eller Parfokus, og de bliver præsenteret for begge dele. Her vælger ca. 20% et bogforløb og får tilsendt ”Pas på parforholdet” inklusiv vejledning i, hvordan bogen kan styrke forholdet. De øvrige par – hvilket vil sige langt hovedparten – vælger Parfokus. Det er et online selvhjælpsforløb over seks til otte uger, hvor parret bliver tilknyttet en vejleder via Zoom,” forklarer Hanne.

”Når flere vælger Parfokus, kan det skyldes, at man her bliver guidet mere igennem forløbet ved hjælp af en personlig vejleder. Derimod fordrer bogforløbet en større selvstændig indsats, selv om der dog medfølger en skriftlig vejledning.”

Hun fremhæver, at adgangen til et tilbud på Step 2 er baseret på et Par-tjek, og at parrene efter endt indsats igen bliver bedt om at udfylde et Par-tjek. Dette for at måle, hvilken effekt bogforløbet eller Parfokus har på parforholdstrivslen.

Ikke alle par afslutter Step 2
Ud af den gruppe, der påbegynder et forløb på Step 2, er det ikke alle par, der afslutter, fortæller Hanne. Noget tyder f.eks. på, at ikke alle får læst bogen ”Pas på parforholdet” til ende.

”Det er helt som forventet og skyldes ikke nødvendigvis manglende interesse eller modvilje. Der kan være væsentlige grunde til, at man ikke gennemfører, nemlig at det for mange forældre kan være svært at få læst en bog i en travl hverdag som børnefamilie, hvor man i forvejen er presset på tid.”

”Desuden skal man motivere sig selv til at læse en bog, og det kan for nogle være svært. I Parfokus stiger du derimod på et planlagt forløb, og vejlederne gør en stor indsats for at sikre, at par bliver fastholdt i deres arbejde. Det er simpelthen mere forpligtende, når man som par skal mødes fem gange med en personlig vejleder,” nævner Hanne.

”Når vi har mere data, skal vi forske i, hvorfor flere vælger Parfokus end bogforløbet, og hvorfor gennemførelsesprocenten ser ud, som den gør. Der kan f.eks. være en antagelse om, at flere vil afslutte bogforløbet, hvis man også her bliver tilknyttet en vejleder.”

Nogle par takker nej til tilbud
Som en del af Stepped Care-modellen i Vores Parforhold vil par, der kvalificerer til at få adgang til Step 2, automatisk modtage en mail om, at der er tilgængelige tilbud til dem. Det er dog ikke alle par, der benytter sig af denne mulighed, fortæller Hanne.

”Ud af den gruppe, der får adgang til Step 2, accepterer ca. 40% selv et tilbud, før vi kontakter dem, hvilket tyder på, at de har en motivation for at arbejde med deres parforhold. Ca. 60% gør ingenting, og de bliver efterfølgende kontaktet af en medarbejder fra Aarhus Universitet. Blandt de par, som ikke indledningsvist viser interesse, siger ca. halvdelen ’nej tak’ til både bogforløb og Parfokus,” siger Hanne.

Hun fremhæver, at det ikke er økonomi, der udgør barrieren for at tage imod hjælp på Step 2, da indsatsen er gratis. Eftersom tilbuddene er digitale eller på anden vis kan klares hjemme fra sofaen, er de logistiske udfordringer også markant reduceret i forhold til en mere traditionel intervention som parterapi.

”Man kan umiddelbart tænke, at alle kan sige ja til f.eks. at modtage og læse en bog. Men det er helt forventeligt, at nogle par ikke ønsker mere hjælp ud over Par-tjek og andre folkeoplysende indsatser, som de allerede har benyttet sig af på Step 1,” siger hun.

Typiske barrierer for at modtage hjælp
Hanne henviser til undersøgelser, der viser, at 90-95 % af danske par aldrig har søgt hjælp til forholdet. Her er det godt at kende nogle af de typiske barrierer for at søge og modtage hjælp til parforholdet, som beskrives i forskningslitteraturen.

”En barriere kan være, at man som par er uenige om, hvor man er i hjælpsøgningsprocessen. Det litteraturen peger på er, at det ofte kun er den ene part og typisk kvinden, der er mest aktiv, når det kommer til at søge hjælp til parforholdet, mens den anden part kan have en mere tøvende eller modvillig indstilling. Skal det lykkes at styrke trivslen i parforholdet, kræver det dog, at begge beslutter sig for at gøre en indsats,” fortæller Hanne.

Hanne påpeger, at en respons som ’nej tak’ også kan skyldes manglende viden om, hvordan de forskellige tilbud kan styrke parforholdstrivslen. Dertil kommer, at danskerne generelt er meget private om deres parforhold og familieliv. En udbredt opfattelse er, at problemer i parforholdet er noget, man skal klare indenfor egne rækker, og at der ikke er brug for at involvere og få hjælp fra andre.

De første observationer af par på Step 3
På dette tidspunkt i udrulningen af indsatsen er de første par begyndt at få adgang til Step 3, efter de har gennemført et tilbud på Step 2 – med undtagelse af de par, der er kommet direkte videre via ’fast track’. Det giver et nyt indblik i, hvad par vælger på Step 3, hvor der er adgang til enten Par-tjek eller parterapi.

”Det skal understreges, at vi her udtaler os på baggrund af meget få par, og det er for tidligt at konkludere noget endnu. Men det vi indtil videre kan iagttage er, at meget få vælger Par-tjek, som er et spørgeskema og tilstandsrapport, vi kender fra Par-tjek i kombination med samtaler med en vejleder. Derimod ser vi, at langt hovedparten tilvælger parterapi. Det kan skyldes, at parterapi er det mest omfattende koncept i indsatsen, og at det desuden er den intervention, som de fleste kender til,” siger Hanne.

”I månederne fremover håber vi, at endnu flere par vil tage et Par-tjek på Step 1 og også udfylde et Par-tjek som afslutning på Step 2 og Step 3. Disse Par-tjek har stor betydning for dataindsamlingen og dermed vores undersøgelse af, hvordan en forebyggende indsats med differentieret hjælp på tre forskellige niveauer kan indvirke på familiers trivsel og sammenhængskraft,” udtaler Hanne.

”Potentialet er, at vi kan nå forældrepar med rettidig og virksom hjælp, før konflikterne vokser sig store, og det er afgørende for både børn og voksnes trivsel. Vi følger indsatsen tæt, og vi ser frem til at kunne dele en midtvejsrapport med de første foreløbige resultater om et halvt års tid,” afslutter Hanne Nørr Fentz.

Stepped care model


Læs også

De fire parforholds-eksperter

GRATIS INSPIRATION

til dit parforhold

Få vores bedste viden og inspiration til, hvad der giver et velfungerende parforhold.

Modtag hver femte dag en spændende mail fra Parguiden. Du kan altid afmelde dig med et enkelt klik. 

Form - Pop-up for Parguiden