Ny rapport slår fast: Vores Parforhold forbedrer børns trivsel

En netop udgivet evalueringsrapport fra Aarhus Universitet baseret på data fra de første 13 måneder af Vores Parforholds levetid, kommer med en klar konklusion: Indsatsen virker! Og det bedste af det hele: Børns trivsel ser også ud til at blive styrket. Vi har talt med lektor i udviklingspsykologi, Tea Trillingsgaard, om hvad rapporten helt præcist viser.

Interview foretaget af kommunikationsmedarbejder Ellen Nybo

Tillykke med rapporten – allerførst, lad mig høre – hvordan er det egentlig at få sådan en rapport ud?
Det er en blanding af lettelse, glæde og også en vished om, at der stadig venter et stort arbejde forude med den videnskabelige publikation, der skal efterfølge evalueringsrapporten. Men der hvor følelsen er mest ren, er nok lige der, hvor jeg åbner datasættet, og ser rækker og kolonner med tal – og så kører analysen. Det er som at stå på toppen af et sneklædt bjerg, og være den allerførste der skal betræde puddersneen. Hvad gemmer der sig under sneen, hvordan ser landskabet ud, og passer det med det, som jeg forestillede mig? Det er en fantastisk følelse. 

Hvilke analyser var du særlig spændt på at få svar på?
Jeg har været mest spændt på om de indikationer på børns trivsel, som vi så i midtvejsevalueringen (en rapport baseret på data fra de første 6 måneder af Vores Parforhold, der kom i marts sidste år), de også holdt denne gang. I denne rapport har vi flere børn med, så det kunne se anderledes ud. Men pyha – det gjorde de! Så det var virkelig dejligt at se, for vores endemål er jo børnenes trivsel.

Hvorfor var du særligt spændt på netop det resultat?
Vores Parforhold er jo et tilbud til forældrepar, mens hele formålet er at styrke børns trivsel. At det også fungerer på den måde, det er en ret vigtig hypotese, vi gerne vil have bekræftet. Men det har været svært at undersøge børns trivsel, for forældreparret kommer ikke ind på et specifikt problem hos et barn, fx angst eller skoleproblemer, så hvad kan vi spørge til, der indfanger en bedring hos et eller flere af familiens børn? Vi har vovet at været ambitiøse, også på forældrenes vegne.

Forældre har skulle udfylde længere spørgeskemaer, end de måske er vant til, og med spørgsmål om deres børns trivsel, både hvad angår emotionelle symptomer, såsom tristhed, utryghed, hovedpine og mavepine – og adfærdsmæssige symptomer, så som raserianfald, ulydighed eller problemer med andre børn. Så alene svarprocenten var vi spændte på – og så selvfølgelig på resultatet.

Udover børns trivsel hvad har ellers været vigtigt for jer at undersøge?
Vi har også gerne vil undersøge: er forældre villige til at bruge de her indsatser? Og takker de ja til tilbuddene og dukker op? Derudover ville vi undersøge hvilken uddannelsesmæssig baggrund forældrepar, der bruger Vores Parforhold, har.

Vi kommer til resultaterne lige om lidt, men først: Hvordan har du fået data til evalueringsrapporten?
Vi har dels hentet data fra de Par-tjek, som forældrepar har taget. Går man f.eks. hele vejen til først Step 2 og så derefter Step 3, så udfylder man undervejs tre Par-tjek spørgeskemaer. Her svarer parrene bl.a. på spørgsmål om børns trivsel. De data har vi brugt. Derudover har vi også fået information fra vores rejseledere, der har telefonisk kontakt med alle par før og efter et forløb. Og endelig fra terapeuterne, der sidder med par på Step 3. Det drejer sig bl.a. om hvorvidt parrene gennemfører, og om de dukker op.

Nu er den her så – hvilke resultater synes du, at der er særlige at fremhæve?
Det er klart, at det med at børns trivsel bliver påvirket positivt af forældrenes indbyrdes arbejde med hinanden, er værd at fremhæve. Det er jeg glad for. Jeg synes også, at det er interessant at forældrene gerne vil have de her tilbud. Også Step 1 og Step 2 – det er faktisk 83 procent af tilbuddene, der er på Step 1.

Du er glad for det, som data viser – hvad ville skrækscenariet have været?
Det ville være, at vi så samme mønster, som tidligere implementeringsforsøg med parterapi har vist: at par opsøger hjælp så sent på vejen mod skilsmisse, at der i 30 % af parrene kun dukker en én eller slet ingen forældre op til første parsamtale. Heldigvis har vi kunnet vende det billede.

Men du ser i tallene, at der er en villighed til engagement over en bred kam?
Ja i den grad. Vi rammer forældrepar i alle uddannelseskategorier, og tallene afslører, at 53 procent af de par, der tager et Par-tjek, kvalificerer sig til at komme videre til Step 2. Det er positivt, fordi det viser, at de par, der har vanskeligheder, engagerer sig og også får tilbudt yderligere hjælp. Efter Step 2 er det 50,1 procent af forældrene, der får et Step 3 tilbud. Så cirka halvdelen af parrene kan nøjes med det step, som de startede på og cirka halvdelen går videre. 

Hvad er det data siger præcist om børns trivsel i forhold til Vores Parforhold?
Vi har først kigget på hele gruppen af børn, hvis forældre har været med i Vores Parforhold. Og der finder vi en gennemsnitlig forbedring af trivslen ved endt forløb – især på emotionelle symptomer, så som utryghed, hovedpine, mavepine, bekymring.

Men så har vi også kigget specifikt på de børn, der havde en påvirkning af trivsel og funktion, det vil sige de børn, der ville kvalificere sig til et andet lettilgængeligt tilbud i kommunen. Hvordan har det ændret sig for dem i den periode deres forældre har været en del af Vores Parforhold?  Og der kan vi se, at der er en signifikant forbedring i de her børns såkaldte påvirkningsscore. Det betyder, at børnene efter endt forløb har færre trivselsproblemer, som påvirker hverdagen derhjemme, i skolen og i fritidslivet.

Endelig så er effektstørrelsen for de her børn også meget tankevækkende. Den er til sammenligning på størrelse med de ændringer, man ser på indsatser, som retter sig direkte mod barnet. Det synes jeg er tankevækkende, for det er jo en indikation på, at vi rent faktisk kan se effekter på børns trivsel via en indsats rettet mod forældrene. Og at den effekt er sammenlignelig med den, hvor børnene får en direkte indsats.

Hvad håber du, at kommuner, der tilbyder Vores Parforhold kan bruge rapporten til?
Jeg håber, at man vil læse det og se, at det man som kommune er en del af, gør en positiv forskel for forældres trivsel og børns trivsel. Og så tænker jeg, at det vi er i gang med i fællesskab, er at demonstrere en ny måde at tilrettelægge støtten til familier på.

Nu venter så den videnskabelige publikation – hvad er forskellen på den og evalueringsrapporten, der netop er udgivet?
Forskellen er, at evalueringsrapporten giver en relativt hurtig tilbagemelding til samarbejdspartnere og andre interessenter, som gerne vil vide her og nu, hvordan det ser ud. Virker det, som de tilbyder borgerne? Når vi senere udgiver de samme tal som forskning, har vi primært internationale forskere på familieområdet som målgruppe. Udgivelsesprocessen til denne målgruppe er altid meget lang, da der indgår fagfællebedømmelser, hvor information fra undersøgelsen og analyser typisk skal tilføjes eller ændres. Det vil også sige, at nogle tal eller konklusioner kan flytte sig en smule fra den første evaluering til den endelige udgivelse, der forventeligt kommer engang næste år. Det bliver spændende at se.

 

TI UDVALGTE FAKTA FRA RAPPORTEN:

  1. Ikast-Brande, Syddjurs, Gentofte og Mariagerfjord kommune var de første til at lancere Vores Parforhold i marts 2023.
  2. Mere end 2000 forældre modtog et Step 1 tilbud det første år.
  3. Vores Parforhold nåede ud til forældre i alle uddannelseskategorier.
  4. Fremmødeprocenten var 94 % for både Step 2 (selvhjælpsforløb) og Step 3 (parterapi).
  5. Gennemførselsprocenten var 75 for selvhjælpsforløb og 92 % for parterapi.
  6. Efter et Step 2 forløb blev 49.9 % af forældreparrene afsluttet, mens 50.1 % fik tilbudt et Step 3 forløb.
  7. I alt 60 % af forældrene afsluttede forløbet på et lavere Step (dvs. et bedre udgangspunkt), end hvor de begyndte.
  8. Forældrenes trivsel i parforholdet og deres konflikthåndtering var signifikant forbedret efter endt forløb.
  9. Forældresamarbejdet var signifikant forbedret efter endt forløb.
  10. Børnenes emotionelle symptomer (såsom hovedpine, mavepine, kvalme, bekymring tristhed, og utryghed) var signifikant reduceret efter endt forløb. 

 

Læs den fulde rapport her


Læs også

Portræt - Johannes Thomsen

IT-platform under ombygning

Sammen med dygtige programmører er vi i gang med at sikre, at systemet bag Vores Parforhold om kort tid står stærkere og mere smidigt end tidligere.

Billede - par der krammer

Ny stor bevilling til Vores Parforhold

Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet har modtaget endnu en bevilling til Vores Parforhold. Det bringer os et skridt tættere på ambitionen om at hjælpe samtlige danske par.

Billede af Janus Lindgaard

Du kan dit shit, Janus

Janus Lindgaard er familiebehandler i Syddjurs Kommune. Vi har talt med Janus, som oplever, at arbejdet med ’Vores Parforhold’ har gjort ham til en bedre terapeut.

Uden parterapi var de gået fra hinanden

Catrine og Thomas med to børn var allerede flyttet fra hinanden, da de fik hjælp gennem Vores Parforhold. Uden hjælp havde bruddet været permanent, mener de.

To nye kommuner – og flere på vej

To nye kommuner, en sjællands og en jysk, bliver de næste samarbejdspartnere omkring Vores Parforhold. Det en stor glæde, at antallet af partnere vokser.

Portræt Johanne Hyldgaard Bach

Et Parfokus kan virkelig hjælpe par

JOHANNE BACH, PARFOKUS VEJLEDER: "Nogle par har givet udtryk for, at det er lidt sært at skulle involvere mig i deres parforhold, når det foregår over en skærm. Dette oplever jeg dog kun er helt i...Læs mere

Benny Dein portræt

Vi ser, hvor afgørende det er for børnene

BENNY DEIN, FAMILIEKONSULENT IKAST-BRANDE KOMMUNE: "Jeg ser et potentiale i, at sådanne forløb først og fremmest kan være med til at fjerne sten i skoen, dér hvor relationen mellem forældrene ikke fungerer så godt, og hvor...Læs mere

Mette Bjørnvig

Ting tager tid

Vi er kommet rigtig godt fra start med Vores Parforhold i Mariagerfjord Kommune. Kommunikationsstrategien er implementeret, og bl.a. er der på alle skoler og …

På en ny mission

Vi ved, at det har konsekvenser for børn at leve i et hjem, hvor der er store konflikter imellem forældrene. Det øger risikoen for at udvikle f.eks. angst, depression …

Indsatsen er kommet godt fra start

Det er utroligt opmuntrende for mig at opleve jeres store engagement og faglige dygtighed. Det mærkede jeg på vores ’kick off’ i februar, og det kommer også til udtryk, når …

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

De fire parforholdeksperter
Vores parforholds-eksperter

BLIV KLOGERE

... på dit parforhold

Få vores bedste viden om, hvad der giver et velfungerende parforhold. Alt sammen baseret på forskning og mere end 20 års erfaring fra arbejde med par.

Modtag ca. hver femte dag en spændende mail fra Parguiden. Det er helt gratis. 

Du kan altid afmelde dig med et enkelt klik. 

Form - Pop-up for Parguiden