Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet har modtaget endnu en bevilling til Vores Parforhold. Det bringer os et skridt tættere på ambitionen om at hjælpe samtlige danske par.
Af Ellen Nybo, journalist Vores Parforhold
Catrine og Thomas havde egentlig fortalt familie og venner, at de var gået fra hinanden, da de tog imod tilbuddet om at komme i parterapi i kommunen. I dag blomstrer kærligheden igen imellem dem. Mød et par, der har været med helt til step 3 i ’Vores Parforhold’.
”Havde vi ikke fået hjælp fra parterapeuten, så var vi uden tvivl gået fra hinanden.”
Så kort kan det siges, og sådan blev det også formuleret, da Catrine og Thomas skulle fortælle deres historie om at være en del af ’Vores Parforhold’ i Ikast-Brande Kommune. Det har de blandt andet gjort i til Kristeligt Dagblad og som gæster i podcasten ’Vores Parforhold’.
Her følger deres historie baseret på deres udtalelser til avisen og medvirken i podcasten.
Godt øje til hinanden over mange år
Catrine var 14 år og Thomas var 19 år, da de så hinanden første gang. De mødtes gennem fælles bekendte og fik hurtigt et godt øje til hinanden. Skæbnen ville dog, at det først var mange år senere, at de blev kærester. Det gik til gengæld så godt, at de besluttede at få børn sammen. I 2021 kom deres første barn, Valdemar, til verden, og to år efter blev datteren Vilja født.
Småbørnstiden var, som den er for de fleste, en hård tid for Catrine og Thomas. Valdemar græd meget på grund af væske i ørerne, og Catrine blev træt, ensom og tyndslidt af de lange dage med helt små børn. Samtidig havde Thomas som selvstændig meget lange arbejdsdage, og der var ikke overskud til meget parforholdspleje, når børnene endelig sov.
En opfordring fra sundhedsplejersken
Under et besøg fra sundhedsplejersken fik Catrine sagt højt, at det ikke gik så godt med parforholdet. Det fik sundhedsplejersken til at opfordre parret til at tage et Par-tjek. Det havde Catrine ikke meget lyst til, for der ventede formentlig et ildevarslende resultat. Alligevel tog parret tjekket sammen, og resultatet var, at stort set alle rum i Parforholds-huset var røde eller gule. På dette tidspunkt havde parret svært ved at se en fremtid sammen, og Catrine var begyndt at se på andre steder at bosætte sig.
Et skæbnesvangert opkald fra kommunen
Da det så allersværest ud fik Catrine en opringning fra kommunen, der tilbød parret gratis parterapi som en del af Vores Parforhold. Efter lidt overvejelse takkede parret ja uden det store håb om at genfinde kærligheden og parforholdet. Der skete dog hurtig en positiv forandring for parret.
”Første session gider jeg slet ikke kigge på Thomas. Anden session sidder vi op og ned ad hinanden”, fortæller Catrine Madsen i podcasten ’Vores Parforhold’ – og i fjerde session ”ja, der er vi sammen igen”, supplerer Thomas smilende.
Terapeuten lånte dem håbet
Den afgørende forskel kom, da terapeuten Benny Dein fortalte parret, at han troede på, at det her nok skulle lykkes. Derfra begyndte Thomas og Catrine også at tro på det. De havde flere gode samtaler i sofaen derhjemme, hvor de øvede sig på det, de havde lært i terapirummet. Og i slutningen af 2023 viste et nyt Par-tjek da også, at stort set alle rum i Parforholds-huset nu var grønne.
I dag er parret meget glade for hinanden og med Catrine Madsens ord, så har parret ”aldrig været så forelskede som nu”.
Hvis du vil høre mere til Catrine og Thomas’ historie, og hvad de har lært om hinanden i parterapien, så lyt med her – og del gerne afsnittet med én, du kender
Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet har modtaget endnu en bevilling til Vores Parforhold. Det bringer os et skridt tættere på ambitionen om at hjælpe samtlige danske par.
Janus Lindgaard er familiebehandler i Syddjurs Kommune. Vi har talt med Janus, som oplever, at arbejdet med ’Vores Parforhold’ har gjort ham til en bedre terapeut.
Catrine og Thomas med to børn var allerede flyttet fra hinanden, da de fik hjælp gennem Vores Parforhold. Uden hjælp havde bruddet været permanent, mener de.
To nye kommuner, en sjællands og en jysk, bliver de næste samarbejdspartnere omkring Vores Parforhold. Det en stor glæde, at antallet af partnere vokser.
Hvordan foregår en rådgivning egentlig hos Partelefonen? Nu kan du komme med bag kulissen og få et indblik i telefonrådgivernes arbejde.
På godt et år er podcasten Vores Parforhold blevet afspillet omtrent 35.000 gange, og den afspilles fortsat tusind gange ugentligt. Vært for podcasten, Mattias Stølen Due, ser et stort potentiale.
Som led i forskningen har lektor Tea Trillingsgaard og hendes forskningsenhed opstillet tre hypoteser forud for implementeringen af Vores Parforhold. Hvad går hypoteserne ud på?
JOHANNE BACH, PARFOKUS VEJLEDER: "Nogle par har givet udtryk for, at det er lidt sært at skulle involvere mig i deres parforhold, når det foregår over en skærm. Dette oplever jeg dog kun er helt i...
HANNE N. FENTZ, FORSKER PÅ AARHUS UNIVERSITET: "Ud af den gruppe, der får adgang til Step 2, accepterer ca. 40% selv et tilbud, før vi kontakter dem, hvilket tyder på, at de har en motivation for...
BENNY DEIN, FAMILIEKONSULENT IKAST-BRANDE KOMMUNE: "Jeg ser et potentiale i, at sådanne forløb først og fremmest kan være med til at fjerne sten i skoen, dér hvor relationen mellem forældrene ikke fungerer så godt, og hvor...
Vi er kommet rigtig godt fra start med Vores Parforhold i Mariagerfjord Kommune. Kommunikationsstrategien er implementeret, og bl.a. er der på alle skoler og …
Vi ved, at det har konsekvenser for børn at leve i et hjem, hvor der er store konflikter imellem forældrene. Det øger risikoen for at udvikle f.eks. angst, depression …
Det er utroligt opmuntrende for mig at opleve jeres store engagement og faglige dygtighed. Det mærkede jeg på vores ’kick off’ i februar, og det kommer også til udtryk, når …